Bjørnen vågner

Ved en flod hvor den sorte stork står,
og forellerne springer så sprælske,
ser han hende, han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår

Når den slumrende bjørn i sit hi
vågner op efter langvarig dvale
og går ned i de grønnende dale,
er den russiske vinter forbi

Det er solskin og forår igen

efter vinterens vasse strabas-frost,
vær velkommen du signede glasnost,
og velmødt du min elskede ven

Den er slunken og finder et sted,
hvor bier har efterladt honning,
men den savner en plyspelset dronning
til at dele sin livsglæde med

Selvom hunbjørnen først er lidt sky,
si'r hun ja til sin kærlige mage,

og de går ud' n at se sig tilbage
mod en sommer forjættende ny